Search
  • Laurits Boile

Video til LinkedIn: Hvad skal du vide?


Hvis du vil lave videoer til LinkedIn, så SKAL du se det her indlæg!


Jeg har leveret mange content-videoer til virksomheder, som var specifikt udtænkt til, at skulle give dem resultater på LinkedIn. Og jeg bruger selv aktivt videoindhold på platformen.


I indlægget her får du mine tips og tricks til hvad du skal tænke over, når du kaster dig ud i at lave videoer til LinkedIn, - videoen her er relevant for alle, både virksomheder og jobsøgende.

Du kan se video udgaven her:


Vi skal snakke om:

● Hvorfor video er godt til LinkedIn

● Hvordan du skal bruge video på LinkedIn

● Hvordan din video skal se ud på LinkedIn


Hvorfor er video godt til LinkedIn?


Tekst, billeder, podcasts og videoer har vidt forskellige områder, hvor de er gode. Jeg vil gerne starte ud med at sige, at video på ingen måde er svaret på alle udfordringer, heller ikke når det kommer til at blive set mere på LinkedIn.


Ud fra video som format, får vi følgende ting, som fortæller os hvorfor, at det fungerer så godt på LinkedIn og SoMe-platforme:


● Video fanger øjet (visuelt)

● Det er personligt (kendskab)

● Det er let spiselig (afslappende)


Video fanger øjet og dit publikum af den helt åbenlyse årsag, at videoer starter automatisk med at afspille, når du scroller ned over dem, i dit feed på LinkedIn.


Og her arbejder folks hjerner imod dem.

Hjernen begynder nemlig automatisk at tage indtryk ind og afkode det visuelle foran den, nemlig din video, uden at de selv kan "styre" det. Også derfor skal du have styr på starten af din video, for at effektivisere “indfangelsen” af dit publikum.

Video fungerer også godt på LinkedIn, fordi det er personligt. På intet andet medie kan vi opleve dig tale om din ekspertviden. Ser vi dig på video, er vi ikke i tvivl om, at det er DIG, der ved noget om det her specifikke emne. Video sætter et ansigt på ekspertisen og virksomheden, - eller jobsøgeren.

Video fungerer også godt på LinkedIn, fordi det er let spiselig.


Du kan som publikum blot læne dig tilbage og se og høre videoen. Du behøver ikke at læse. Der er derfor meget kort fra første kontakt med dit stykke indhold (din video), til at folk faktisk “gider” eller gi’r sig i kast med at “spise” det.


Derfor er video godt til LinkedIn.


Hvordan skal du så bruge video på LinkedIn?


Pointen eller strategien med din videoer på LinkedIn, kommer jo helt an på hvem du er, jobsøgende eller virksomhed.


MEN der er en helt afgørende ting, som din video SKAL opfylde, før den vil fungere på LinkedIn og SoMe platforme i det hele taget.


Og det er VÆRDI.


Din video skal skabe en eller anden form for værdi for dit publikum, - underholdning eller viden - det er lige meget.



Folk er på LinkedIn for at blive klogere, netværke eller blive underholdt. Giv dem det. Lad det være udgangspunkt for alle dine videoer, og så kan du sagtens, imens du opfylder det krav, kommunikere dine kompetencer.


Hvordan ser en god LinkedIn video så ud?


En god LinkedIn video skal give dit publikum værdi.


Derefter skal den have en fængende overskrift, og det er både i selve opslaget og på selve videoens thumbnail.


Thumbnailen er det billede man ser, hvis man selv skal trykke “play” på videoen.



Derudover skal den have en spændende start, du har kun 3 sekunder til at fange folks opmærksomhed.







Og afslut ALTID din video og dit opslag med et call to action, altså et ønske om, hvad du gerne vil have at dit publikum skal gøre nu, hvor de har set din video.


Skal de svare på et spørgsmål, trykke på et link i kommentarfeltet, eller dele din video?


Det er igennem interaktion med din video, at du får skubbet din video længere ud.


Når du kaster dig ud i Linkedinvideo for første gang


Når du for allerførste gang kaster dig ud i videoer til LinkedIn, så foksusér på følgende 3 ting: ● Fokusér på at FANGE folks opmærksomhed i de 3-5 første sekunder.

● Det mest spændende først og et fængende titel i opslaget.

● Og sørg for at videoen giver værdi til dit publikum, - enten underholdning eller viden.


( De her 3 ting er det, som vil give dig størst impact på resultatet af dit videoupload til LinkedIn! ) Og nu skal du bare i gang med at lave videoer. Den første bliver aldrig den bedste. Hvis du vil lave video med din mobil, så se min step-by-step guide til mobilvideo:

NÅR du har lavet din første LinkedInvideo, så send et link til mig. Jeg vil hjertens gerne give feedback!



93 views0 comments